100 mål?


Må jeg nøjes med 25 indenfor rækkevidde. Endda noget jeg sætter som mål for de næste år.

Jeg har set det flere steder på nettet, og selvfølgelig også på blogs. At man laver en liste hulter-til-bulter over de 100 ting man vil nå i livet. Ofte er det rimeligt urealistiske ting, der står på. Og 100 ting synes lidt overdrevet, i hvertfald i min alder :-P

Så selvom konceptet har interesseret mig, så har jeg ikke fundet det rigtigt fristende.

Nu har jeg så tænkt videre over det, og hvis man skærer konceptet ned til ting, man reelt kan udføre/opleve/opnå, og skærer antallet ned, så det ikke nødvendigvis er 'livsmål', men bare noget man har stående på ønskelisten for de næste par år, og derfor begrænser antallet til f.eks. 25 (kunne være større, men da jeg legede med det, virkede 25 passende for mig). Man kan jo bare opfattede de 25 som et rullende mål, og for hver overstregning, må man tilføje et nyt punkt.

Så ikke noget med at gå på månen eller blive atomubådskaptajn under nordpolen, bare 25 realistiske, men høje ønsker for de kommende år.

Så, som en ny meme til mig selv har jeg lavet 25 ting jeg gerne vil gøre eller prøve helst i 2007 :

1. Se Formel 1 i Monaco - Den er vist smuttet nu. Chancen forsvandt for i år
2. Købe en seriøs bil, som f.eks en XXX (og jeg skal nok ikke nævne mærket, men jeg tænker på en bil, der gør sig godt i rally, og som fås forklædt som almindelig familiebil)
3. Købe et godt hus tæt på vandet - Nye muligheder på vej
4. Flytte til Sverige (så de 2 foregående kan ske :-)) - Har fundet en mulighed for at dele det op på en smartere måde (måske)
5. Se mindst 2 Formel 1 løb i 2007-sæsonen live - arbejder på det - Har købt billetterne til det 1. løb
6. Komme til et Le mans løb (uden at gå alt for meget på kompromis med min komfort) - Udsat til næste år
7. Igen opleve glæden ved at gå på arbejde og have lysten til at præstere - Done - og så før årsskiftet
8. Fange en havørred igen (bare se at komme ud at fiske igen)
9. Fisketur på Øresund efter sild/torsk
10. Ferieuge på Alderney / Guernsey
11. Trackday i egen bil
12. Racerweekend med testkørsel i rigtig Formel 1 bil
13. Koncert med Motörhead igen
14. Koncert med Motörhead på et af de rigtige britiske klubspillesteder (Hammersmith etc) - Har løst det praktiske omkring en tur, men mangler bare en passende koncert
15. Tabe mig og begynde at løfte jern igen
16. Få en ordentlig kondi igen
17. En uge til New York
18. Evt. forlænget med en uge i Rocky Mountains eller naturtur i Canada
19. En fiske-/vandretur i Finland / Nordsverige
20. Eje/låne en Maserati, bare for en tid. Nok til at give den nogle alvorlige tæsk.
21. Gøre mere ud af at komme til at køre gocart for sjov
22. Få erhvervet det motorcykelkort
23. Få oprettet en rigtig firma-adresse istedet for at bruge min private til firmaet
24. Måske få hvervet en af mine bedste venner med til mit nye arbejde - Det blev så ikke - ÆV!
25. Fortsat have penge nok, så jeg kan gå ud og høre musik, spise, drikke, som jeg plejer (ja, den lyder lidt tynd, men handler om at jeg skal fastholde at mine andre mål ikke kommer til at koste den frihed jeg har nu).


Dem jeg så ikke får streget ud kan stå tilbage på listen, som skal laves for 2008, og så videre. Lidt ærgerligt så kan smartlog ikke håndtere at man har en fast underside, som man linker til fra hovedsiden. Ellers kunne man jo strege ud, når man opnåede et mål, og holde listen dynamisk. Men nu må den altså bare ligge her.
Free Web Hosting